Vejret i Grækenland er om sommeren meget solrigt og varmt sommervejr med temperaturer omkring 30-35 grader. Juli og august er de varmeste måneder, men maj, juni og september er også gode sommermåneder. Havbrisen langs kysterne giver en lavere temperatur og ofte en frisk brise. Det er derfor mest behageligt langs kysterne i de varme måneder.

I september bliver vejret mere ustadigt og byder af og til på tordenvejr med kraftige byger. Temperaturen er dog stadig behagelig omkring 25-30 grader. Øerne har milde vintre med meget svingende temperaturer, af og til stadig op til 20-25 grader. Kolde vintre forekommer dog af og til pga. kold luftstrøm fra nord. Vejret stabiliseres dog hurtigt og det solrige forår starter som regel allerede i februar-marts. Fra april er det atter mest solrigt og med ganske få lokale byer.

Vejret i Grækenland er derfor mildt nok til at man kan besøge landet hele året rundt. I vintermånederne skal man dog ikke regne med strandferie, selvom det af og til opleves at folk bader hele vinteren, især på de sydligste øer eller omkring Athen. Athen er også et oplagt rejsemål om vinteren, hvor vejret er dejligt til sightseeing, og en lille pause fra det danske vintervejr.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here