Halvøen Side ligger placeret imellem Alanya og Antalya på Tyrkiets Middelhavskyst. Side er en af de byer i Tyrkiet, der virkelig har mærket fremgang efter, at turisterne er begyndt, at valfarte til Tyrkiet. Det er specielt indenfor de seneste 20 år, Side har udviklet sig fra en fiskerby til en by, der primært lever af turisme.

Det skyldes ikke mindst, at der er tale om en gammel charmerende by med smukke hvide strande. Men Side har også andet, at byde på. Det er nemlig også en by, der rummer en masse historie. Eftersom Side igennem historien har haft en meget central betydning, blandt andet også for romerne.

Side historie, kort

Historie spiller en rigtig stor rolle i Side. Selvom der er lækre strande i Side, er det historien der gør, at Side skiller sig ud fra andre rejsedestinationer i Tyrkiet.

Side blev allerede grundlagt 700 år før Kristus fødsel. I mange år var Side en meget vigtig havneby og oplevede derfor skiftende herskere. Med tiden mistede Side dog sin betydning og stod derfor tom i mange år, indtil den igen blev beboet i 1800-tallet. Mange af de gamle bygninger stod dog stadig i Side, ligesom de gør den dag i dag.

Specielt romerriget har spillet en stor rolle for Side og der ligger i dag en masse ruiner fra romerriget, centralt placeret flere steder i Side. Byen har også et velbevaret amfiteater, hvor der tilbage i tiden blandt andet har været arrangeret gladiatorkampe. Der skulle eftersigende have været plads til hele 17.000 tilskuere, hvilket gør det til en af de store arenaer fra dens tid. Desuden er Side også kendte for Athenetemplet og Apollotemplet begge fra det 2. århundrede.

Shopping i Side

Der er også fine muligheder for shopping, hvis du begiver dig til Side. Der findes et hav af forskellige butikker, hvor du kan gå på udkig. Hvis du er på udkig efter den helt store shoppe tur kan du dog også overveje, at tage et par dage til nogle af de større byer, der ligger tæt på. Et udmærket bud til dette ville være Antalya.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here