Bedste seværdigheder i Paris

Seværdigheder i 3 arrondissement

Le Défenseur du Temps

Le Défenseur du Temps er et 4 meter højt ur i messing hvor krigeren ved timeslag skal slås mod en drage , en ørn og en krabbe Kl. 12.00 , 18.00 og 22.00 kæmper krigeren mod alle 3 på en gang.

Metro : Rambuteau

Place des Vosges

Place des Vosges hvor man finder en af de få bygninger i Paris opført i Henrik d. 4de stil.

Metro : St-Paul , Bastille

Musée National des Techniques

Musée National des Techniques er et naturvidenskabeligt og teknologisk museum der viser udviklingen i de to grene fra 1500 tallet

Metro : Arts et Métiers , Strasbourg-St-Denis

Musée des Instruments Musicaux Mécaniques

Musée des Instruments Musicaux Mécaniques er et museum viet til mekaniske musikinstrumenter helt tilbage fra 1700 tallet.

Metro : Rambuteau

Musée Carnavalet

Musée Carnavalet huser udstilling der skildrer Paris historie på en meget interessant måde , her får du indblik i alle historiske perioder , med bl.a møblerede værelser fra flere forskellige perioder.

Metro : St-Paul

Seværdigheder i 4 arrondissement

Crypte Archéologique

I midten af 1960erne lavede man udgravninger til et underjordisk P-hus og man stødte da på et stykke af fortidens Paris.

I dag er der indrettet et underjordisk museum Crypte Archéologique du Parvis de Notre-Dame.

Hotel de Ville

Bystyret i Paris har siden 1260 haft hovedsæde på pladsen her. Den nuværende bygning er opført i 1882 som kopi af den bygning som kommunarder nedbrændte i 1872.

Metro : Hotel de Ville

Île St-Louis

Île St-Louis er den anden af øerne i Seinen var ubebygget indtil 1600 tallet hvor man begyndte at sælge byggegrunde.

I dag er Île St-Louis et sted hvor parisere og turister går spadsereture i de hyggelige smalle gader med de mange mange fine gamle huse, man kan også gå en tur langs kajerne der er flankeret af poppeltræer.

Hvis du kommer forbi Pont St-Louis ser du den niende bro på stedet. I 1472 blev stedet forbandet af sigøjnere og i 1634 havde man bygget den første bro på stedet , denne bro brød sammen på åbningsdagen og 20 mennesker druknede.

Metro : Pont Marie , Cité eller Sully Morland

Île de la Cité

På Île de la Cité finder du også La Sainte-Chapelle der er beliggende lige bag Palais de Justice.

La Sainte-Chapelle er opført i 1248 og det var meningen at kapellet skulle være hjemsted for bl.a. Kristi tornekrone.

Mange af relikvierne forsvandt under revolitionen og dem det lykkedes at frembringe igen findes i dag i Notre-Dame.

La Sainte-Chapelle fungerer i dag som museum.

Mémorial des Martyrs et de la Déportation

Østspidsen af øen er hjemsted for monumentet Mémorial des Martyrs et de la Déportation rejst til minde om franske mænd og kvinder der omkom i koncentrationslejre under 2den verdenskrig.

Notre-Dame de Paris

Notre-Dame de Paris er opført i årene 1163 til 1345 og det er en mægtig katedral 130 meter lang med 69 meter høje tårne. Man kan komme op i det ene tårn hvorfra der er en flot udsigt ud over Paris.

Et af verdens største orgeler med mere end 8000 piber findes i Notre-Dame.

Bag ved Notre-Dame ligger et lille museum , Musée de Notre-Dame , museet fortæller om katedralens historie.

Parvis de Notre-Dame

Pladsen foran Notre-Dame hedder Parvis de Notre-Dame og messingpladen i fortovet foran indgangen til Notre-Dame angiver Point Zéro hvorfra alle afstande i Frankrig måles.

Pont Neuf

Pont Neuf der fører til Île de la Cité er Paris ældste og vel nok den mest berømte bro og den stammer fra 1604.

Seværdigheder i 5 arrondissement

Église St-Étienne-du-Mont. Denne kirke blev grundlagt i 1492 , de af Skt. Genevièves rekvilier der overlevede revolutionen finder du i kirken.

Metro : Monge , Luxembourg , Cardinal Lemoinge

Église St-Julien-le-Pauvre. Oprindeligt opført i 500 tallet men ombygget i 1100 tallet som samlingshal for studenter. I dag tilhører kirken den græsk-ortodokse kirke.

Metro : Maubet-Mutualité

Église St-Séverin. Universitetskirken er opkaldt efter en eremit der i 500 tallet overtalte kong Klodevigs søn til at blive munk. Kirken har gennemgået utallige ombygninger og i dag står den i 1400 tals gotik.

Metro : Maubert-Mutualité

Institut du Monde Arabe. Bygningen er betalt af Frankrig sammen med 22 arabiske lande og inden døre finder du flotte udstillinger af bl.a. islamisk kunst , smykker og møbler.

Metro : Cardinal Lemoine , Jussieu

Jardin des Plantes. Var oprindeligt en medicinsk urtehave grundlagt af Ludvig 13 livlæger , i dag er haven vokset til en meget meget flot botanisk have som alle kan nyde godt af.

Metro : Gare d’Austerlitz , Jussieu

La Sorbonne. Paris kendte universitet grundlagt af Robert de Sorbon for fattige teologiske studerende i 1253.

Metro : Cluny-Sorbonne , Luxembourg

Latinerkvarteret. I 5 arrondissement ligger en del af middelalder Paris der har overlevet frem til i dag , området er kendt som latinerkvarteret , et navn kvarteret har fået idet området altid har været hjemsted for studenterne og i tidligere tider talte man udelukkende latin på universitetet.

Musée de Mineralogie.  Mineraologisk museum med en flot samling af ædle stene og mineraler.

Metro : Jussieu

Musée de Sculpture en Plein Air. Er en park fyldt med spændende skulpturer af kendte kunstnere.

Metro : Monge , Jussieu

Musée National d’Historie Naturelle. Naturhistorisk museum med store samlinger af plantefossiler og forskellige stenarter. Du finder i dag også en lille zoologisk have med forskellige dyrearter.

Metro : Gare d’Austerlitz

Musée National du Moyen Age eller Musée du Cluny. Bygningen er oprindeligt opført i 1400 tallet og inden døre finder du en flot samling af middelalder kunst og håndværk. I en af salene finder man en del af Notre-Dame , nemlig 28 stenhoveder forestillende Israels konger. De revolutionære troede i 1793 at hovederne forestillede Frankrigs konger og huggede dem derfor af facaden på Notre-Dame.

Metro : Cluny-Sorbonne

Panthéon. Den allerførste kirke blev opført her i 508 af Kong Klodevig. I 1757 gav Ludvig 15 ordre til at påbegynde opførelsen af en ny kirke der stod færdig i 1790. Hvis du kommer i Panthéon skal du især bemærke de smukke freskomalerier. I dag ligger mange store franskmænd begravet her bl.a Voltaire , Hugo , Zola og Jean Moulin.

Metro : Monge , Luxembourg , Cardinal Lemoinge

Seværdigheder i 6 arrondissement

Église St-Germain. De ældste dele af kirken kan dateres tilbage til 866 og det er dermed den ældste kirke i Paris.

Metro : St-Germain-des-Prés

Église St-Sulpice.  Man begyndte opførelsen af denne kirke i 1646 , det sydlige tårn er aldrig blevet færdigbygget. Fontaine des Quatre Evêques er fontænen foran St-Sulpice kirken, opført til minde om fire franske biskopper.

Metro : St-Sulpice

Institut de France. Er hjemsted for ikke mindre end 5 akademier bl.a Académie de France.

Metro : St-Michel , Odéon

Jardins du Luxembourg. Dette kendte haveanlæg fyldt med flotte statuer blev oprindeligt anlagt til Maria af Medici i 1613. I haveanlægget finder du også Palais du Luxembourg der er hjemsted for senatet.

Metro : St-Sulpice

Musée de la Monnaie. Den gamle kongelige mønt hvor der i dag er møntudstillinger og værksted hvor der præges medaljer.

Metro : St-Michel , Odéon

Hotel des Invalides. Bygningerne blev opført på foranledning af Ludvig 14 som veteranhospital. 14 juli 1789 brød folkemængden ind og stjal de geværer de brugte i stormen på Bastillen.

Metro : Varenne , Invalides , Latour-Maubourg

Place St-Germain-des-Prés. På denne plads finder du en brostensskulptur til minde om studenteroprøret.

Metro : St-Germain-des-Prés

Seværdigheder i 7 arrondissement

Champ de Mars. Er pladsen ved Eiffeltårnet der oprindeligt var paradeplads men senere stedet hvor store begivenheder har udspillet sig såsom ballonopstigninger og de første flyvemaskiner.

Metro : Tour Eiffel

École Militaire. Er militærakademiet der blev opført for at give mænd der havde militære evner men ingen økonomiske evner en militær uddannelse , skolens mest kendte elev var Napoléon.

Metro : École Militaire

Eiffeltårnet. Gustave Eiffel er manden der skabte dette 320,75 meter høje monstrøse tårn der vejer 9.550 tons og de ca 15.000 metaldele holdes sammen af 2,5 millioner nagler og på klare dage er der fri udsigt i 70 kilometers radius. Tårnet blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i 1889 og skulle markere 100 året for revolutionen. Tårnet skulle have været nedrevet i i 1909 men dette blev udskudt i sidste øjeblik. I 1914 installeredes en radiosender i toppen af tårnet. Senere var det Fransk radio der installerede sendemast i toppen af tårnet. Stadig den dag i dag anvendes tårnet til kommunikationsformål og som metreorologisk station. Hvis du vil op i tårnet må du være forberedt på ventetid medmindre du kommer meget meget tidligt og indtager din plads i køen af mennesker der vil til tops enten med elevatoren eller måske vandre de 1652 trin der er til niveau 3.

Metro : Tour Eiffel

UNESCO bygningen. Der udover at være hovedkvarter for dele af UNESCO organisationen også rummer en stor samling moderne kunst.

Metro : Ségur , Cambronne

Seværdigheder i 11 arrondissement

Mange vil vel nok forbinde Paris med Bastille , man vil dog blive skuffet. Der er i dag intet tilbage af den tidligere Bastille bortset fra omridset i brolægningen på Place de la Bastille. Oprindeligt blev Bastillen bygget i 1382 og var ment som beskyttelse mod angreb fra Englænderne. Senere blev Bastillen mest kendt som fængsel for folk der havde fornærmet kongen.

Regeringen havde i 1789 givet ordre til at Bastille skulle nedrives men folkemasserne kom dem i forkøbet og nedrev Bastille efter stormen den 14 juli 1789.

Place de la Bastille. Det er her på pladsen at du kan se omridset af Bastille i brolægningen. Napoleon havde planer om at rejse en stor bronzeelefant på pladsen , men disse planer blev aldrig udført og istedet blev soklen anvendt til Colonne de Juillet 1830 der er rejst til minde om de der døde under julirevolutionen i 1830.

Metro : Bastille

Cimentière du Père Lachaise. Er den største kirkegård i Paris oprindeligt anlagt i 1804. Det var her Pariserkommunen udkæmpede sit sidste slag den 28 maj 1871 og de sidste 147 overlevende blev stillet op af Mur des Fédérés og skudt , her er i dag en altid blomstersmykket fællesgrav. Ved indgangen kan man få udleveret et kort så man kan finde frem til de mange berømtheders gravsteder , listen er lang og her nævnes i flæng La Fontaine , Moliere , Balsaz , Oscar Wilde , Chopin , Rossini , Piaf , Jim Morrison og mange mange andre.

Metro : Père Lachaise , Philippe-Auguste

Opéra de Paris Bastille. Er tegnet af Carlos Ott en Canadisk – Uruguayansk arkitekt og bygningen stod færdig i 1989 for at fejre 200 års dagen for revolutionen.

Metro : Bastille

Musée Èdith Piaf.  Museet er viet til den lille store sangerinde.

Metro : Ménilmontant

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here