Kemer er en rigtig hyggelig, lille badeby beliggende godt en times kørsel syd for Antalya. Byen ligger med de naturskønne Taurus-bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden. Så her er der både mulighed for naturoplevelser og badeferie.

Byen er en unik blanding af det “oprindelige” Tyrkiet og moderne ferieby med alt det, som man kan forvente. Her er summende gågader, en elegant marina og dejlige strandpromenader.

Ikke langt fra Kemer ligger ruinerne fra Phaselis, hvor bl.a. Alexander d. Store tilbragte en af sine vintre – et oplagt udflugtsmål.

Børnene behøver heller ikke at kede sig. Midt i byen ligger det 55.000 m2 store parkområde Moonlight Park med legeplads og delfinarium. Og for de voksne er der i samme område restauranter, barer og diskoteker.

Kemer har hele to strande, hvor Moonlight Beach som regel betegnes som den bedste.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here