Bratislava ( Pressburg ) er Slovakiets hovedstad beliggende ved Donau floden. Den mest interessante del af Bratislava er den gamle bydel som er let tilgængelig. Kommer man ud i forstæderne er det så som så med det charmerende , her er det typisk socialistisk kønsløst boligbyggeri og store industrikvarterer der præger bybilledet.

Seværdigheder i Bratislava

Hrad hedder Bratislava slot der står på en klippetop med udsyn ud over Donau floden. Slottet er gennem tiderne blevet ombygget adskillige gange og det eneste der egentlig er tilbage af det oprindelige middelalderslot er den rektangulære grundplan. Slottets barokke dekorationer blev lavet på ordre af kejserinde Maria Theresa i starten af 1700 tallet. I 1811 ødelagde en stor brand næsten hele slottet og man er først blevet færdig med genopbygningen i 1990erne.

Hlavne Namesti er Bratislava tidligere markedsplads hvor du bl.a. finder Roland Fontænen opført i renæssance stil. På Hlavne Namesti finder du også Bratislavas imponerende rådhus med det store tårn.

Kutcherfeld paladset er beliggende over for rådhuset og bygningen huser i dag den Franske ambassade og et kulturcenter.

Frantiskanske Namesti er Franciskaner pladsen med den gamle Jesuitter kirke.

Mirbach paladset er en flot gammel bygning hvor du kan komme ind og se mere end 200 flotte 1600 og 1700 tals graverede billeder i farver .

Primaternes Palads er flottest om aftenen når facaden er oplyst i et stort lyshav , det var her Pressburg freden blev underskrevet af Napoleon og den Østrigske kejser Franz I efter slaget ved Austerlistz i december 1805..

Michalska Brana Skt Michaels porten er den eneste af de gamle byporte der har overlevet til i dag. Det er et gotisk tårn der senere er blevet ombygget i barok stil. På toppen af tårnet 51 meter over jorden står statuen af Skt. Michael.

Dom sv. Martina er Bratislavas gotiske Skt Martins katedral og den dominerer den sydvestlige del af den gamle by , arkitekterne bag Wien katedral har også haft en finger med i spillet på Bratislavas katedral der indtil 1811 blev benyttet ved kroninger af de Ungarske konger.

U Dobreho Pasteria den gode hyrdes hus er en flot dekoreret rokoko bygning og ligger der hvor byens jødiske bydel engang lå , denne bydel blev nedrevet for at give plads for motorvejen.

Hviezdoslavovo Namesti på denne plads finder du bl.a. Bratislavas nationalteater der blev opført i 1886 , I reduta bygningen bygget i 1919 har det Slovakiske filharmoniske orkester til huse.

 

Museer i Bratislava

Nationalgalleriet er beliggende ikke langt fra Hviezdoslavovo Namesti , her finder du arbejder helt tilbage fra middelalderen og op til i dag.

Nationalmuseet med de historiske samlinger er beliggende på slottet ( Hrad )

Mestke muzeum , bymuseet , er beliggende i en sidegade til Frantiskanske Namesti

Apotekermuseet er beliggende ved siden af Michalska Brana og det er et ganske fascinerende museum.

Udflugter fra Bratislava

Devin er slotsruiner beliggende ca 10 kilometer vest for Bratislava og herfra har du udsigt over Morava og Donau floderne der her flyder sammen. Slottet var engang mere imponerende end slottet i Bratislava men Napoleons tropper ødelagde slottet i 1809.

Små Karpater. Allerede i udkanten af Bratislava ligger vinmarkerne og de strækker sig frem til foden af Karpaterne. Her finder du en række små vin landsbyer som f. eks Pezinok med Karpatermuseet og Modra som er kendt for sin keramik og vinproduktion.

Piestany er beliggende 80 kilometer nord for Bratislava og er et meget kendt kursted. Byen toppede som så mange andre kurbyer i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet.

Bratislava – Wien du kan sejle med hydrofoil både fra Bratislava til Wien på ca 2,5 time. Undervejs passerer du bl.a. de imponerende Fredenau sluser.

 

Kør selv ferie til Bratislava

 

Fra Gedser er overfartstiden til Rostock ca 1 time 45 minutter, kommer du fra Sjælland og skal på kør selv ferie med Scandlines Gedser – Rostock færge kan du foretage pladsbestilling og booke færgebillet online her.

Fra Rødby er overfartstiden til Puttgarden ca 45 minutter, kommer du fra Sjælland og skal på kør selv ferie med Scandlines Rødby – Puttgarden færge kan du foretage pladsbestilling og booke færgebillet online her.

 

Flyrejser Bratislava

Bratislava Airport. Såfremt du ønsker at flyve til Bratislava og Slovakiet kan du eventuelt prøve at søge efter billige flyrejser på  MrJet der er en af de mest populære søgemaskiner.

 

Hotel i Bratislava

Hvis du leder efter et større udbud af hoteller i Bratislava kan det anbefales at besøge hotels der leder efter tilgængelige hoteller og præsenterer dig for flere valgmuligheder.

 

Bratislava turistinformation

Du kan finde yderligere information om Bratislava på følgende adresser

Busrejser til Slovakiet

Bratislava officiel website, på engelsk

Wikipedia om Bratislava, på Dansk

Wikipedia om Bratislava mere omfattende beskrivelse og historie, på Engelsk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here