Antalya er “hovedstaden” i ferieområdet, der også bl.a. dækker Alanya, Belek, Kemer og Side. Det er da også i Antalya, man lander, når man skal til de andre feriemål i området.

Når man ankommer til byen, kan man da også tydeligt se, at dette ikke er endnu et lille fiskerleje, der er blevet til en ferieby. Byen har 500.000 indbyggere, så her ser man flere lokale end turister. Det betyder også, at man får et bedre indblik i det “rigtige” Tyrkiet

Antalya er en storby på godt og ondt. Her mærkes virkelig byens puls – men det betyder også samtidig, at der er et hav af shoppingmuligheder i storcentre, indkøbsgader og basarer.

Antalya er dog ikke kun moderne storby. Overalt dukker den romerske historie frem – ikke mindst i den gamle bydel Kaleici omkring den romerske havn. Her sidder gamle koner og ordner aftensmaden, mens mændene spiller domino. Det er også her, at man finder de hyggeligste restauranter.

I det hele taget kan Antalya byde på flere udflugtsmuligheder end de fleste andre feriebyer. Ligegyldig om man er til museer, bådture eller historiske bygninger, så har byen noget at byde på.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here